
Fad af trylledej
Del med andre
Herhjemme er det mest mig, der elsker at lave skulpturelle bakker og nips af trylledej, men i ny og næ, kan jeg også lokke Sylvester med på det. Trylledej kræver meget få ingredienser, og er nemt for børn at arbejde med. Vi har lavet en fad til vores små naturfund, som vi også vil fylde op med ting i år.
Ingredienser
- 1 deciliter Salt Fint salt
- 2 deciliter Hvedemel
- 1 deciliter Vand
- 1 spsk Olie
Sådan gør du
Start med at blande salt, hvedemel og olie i en skål. Tilsæt derefter en smule vand ad gangen, indtil dejen får en konsistens, der minder om modellervoks. Det kan sagtens være, at du skal bruge lidt mere eller mindre end 1 dl vand, før at dejen bliver smidig og formbar. Når dejen er klar, skal den hvile i en times tid på køkkenbordet. Dæk skålen med et viskestykke for at holde den fugtig.
Når du har lavet dine figurer, fade eller andre ting, skal de i ovnen på 100 grader, i mindst 4 timer, alt efter hvor tykke dine ting er. Vores trylledejsfad tog 6 timer. De skal være let gyldne i kanterne, når de er færdige. Jeg har malet fadet med klar lak, for at maskere lugten.