Juni 2025
For mange mennesker er juni årets højdepunkt, når det gælder udendørs aktiviteter. Det er en oplagt måned til vandreture, cykelture, badeture, teltture og picnic i det fri. Sankning, altså det at samle spiselige vilde planter, er også populært. Juni er lysets måned. Omkring d. 21. juni, har vi årets længste dag og korteste nat. I det meste af Danmark er det lyst næsten hele døgnet, og vi får mange smukke solnedgange at se.
Fuldmåne: Onsdag den 11. juni
Nedbør: Gennemsnit 50–70 mm nedbør
Temperatur: Gennemsnitlig dagstemperatur på ca. 18–21 °C

Aktuelt
Planter
I juni står de grønne farver på deres mest intense stadie, og skovene er tæt, frodige og fuldt med liv. Overalt på marker, grøftekanter og enge blomstrer vilde planter som kløver, valmuer, hyld, margueritter og tjørn. I haver og skove begynder de første bær også at vise sig. Her venter vi i sær på jordbær, både de vilde i skovbunden og i vores have.

Aktuelt
Dyreliv
Dyrelivet er særligt livligt i juni. Mange fuglearter har fået unger, som stadig opholder sig i rederne og skal fodres mange gange om dagen. Du bliver måske vækket tidlig morgen til sen aften, ikke kun fra hannerne, der ridser territorierne op, men også kald fra sultne unger. I skovbryn og på marker kan man være heldig at se rådyr med nyfødte lam, som ligger godt skjult i det høje græs. Hvis du finder et rålam, så hold afstand, for selvom lammet ser forladt ud, er lammets mor ofte lige i nærheden. Harer og pindsvin ses oftere i denne tid, især i de stille aftentimer. Bier og sommerfugle flyver fra blomst til blomst og sørger for bestøvningen, som er helt afgørende for planternes cyklus og frugter.

Aktuelt
Sø & Hav
Vandplanter er i fuld vækst, og nogle står i blomst under eller over vandoverfladen. Småfisk svømmer i nær bredderne, og visse arter som skaller og aborrer gyder i denne periode. Hvis du går langs kysten, kan du finde liv under sten og tang – små krabber, rejer og andre havdyr er aktive og lette at få øje på, især ved lavvande. Ved vandhuller og damme kan du også høre frøer og tudser kvække, og de første små haletudser der har overlevet, er blevet til små nye frøer.

Fokus i Juni
Naturformidling for de mindste
Bestøvning: Pollen fra en blomsts hanlige del (støvdrageren) overføres til den hunlige del (støvfanget). Dette sker enten på samme blomst, eller en anden blomst af samme art. Bestøvning kan ske via vind, insekter (som bier og sommerfugle), fugle, men faktisk også mennesker, når vi bevæger os rundt. Bestøvning er vigtig, fordi det gør det muligt for planter at danne frugter, frø og nye planter.
Nedslag i Juni
Bærsæsonen starter – fx med skovjordbær og de første ribs fra haven. Rådyr får deres lam, som gemmer sig i det høje græs. Bier, sommerfugle, biller og andre insekter er i høj aktivitet. Man kan være heldig at se sjældne syn som klokkehumle eller blåfugl. Frøer og tudser er aktive, og haletudser svømmer rundt i damme.
Få vores naturkalender tilsendt hver måned
Hver måned sender vi en naturkalender ud, hvor vi skriver lidt om det aktuelle man kan se, i den danske natur. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og modtag månedens naturnyheder hver måned.
Aktuelle guides
-
Fad af trylledej
Herhjemme er det mest mig, der elsker at lave skulpturelle bakker og nips af trylledej, men i ny og næ, kan jeg også lokke Sylvester med på det. Trylledej kræver...
Fad af trylledej
Herhjemme er det mest mig, der elsker at lave skulpturelle bakker og nips af trylledej, men i ny og næ, kan jeg også lokke Sylvester med på det. Trylledej kræver...
-
Græsspinder
Guide til pasning af græsspinder-larver derhjemme Græsspinderlarver er nemme at holde og kan give en spændende mulighed for, at følge insektets livscyklus, fra larve til puppe, og til sidst, sommerfugl....
Græsspinder
Guide til pasning af græsspinder-larver derhjemme Græsspinderlarver er nemme at holde og kan give en spændende mulighed for, at følge insektets livscyklus, fra larve til puppe, og til sidst, sommerfugl....
-
Haletudser
Langt de fleste haletudser bliver spist inden de bliver til frøer. De har virkelig mange naturlige fjender, og når man som padde er fredet er det… ikke super optimalt. Så...
Haletudser
Langt de fleste haletudser bliver spist inden de bliver til frøer. De har virkelig mange naturlige fjender, og når man som padde er fredet er det… ikke super optimalt. Så...